Liam blev Hjørrings sødeste

08. juni 2017 kl. 10.33
Opdateret 09. juni 2017 kl. 09.29

Liam Smed Rønn blev Hjørrings sødeste baby.

Photocares fotografer Monica Højer og Kristian Bast har været på overarbejde, da de fotograferede over 90 søde børn og babyer til konkurrencen Hjørrings sødeste baby.

Man har kunnet stemme både i butikken, på Facebook og på Instagram. Stemmerne er nu gjort op og Liam Smed Rønn fik en overlegen sejr.

Kristian Bast konstaterer, at der har været mange gode påfund i år med hensyn til “udklædning". Billederne kan stadig ses på Photocare Hjørrings facebookside og på Instagram. Derudover kan 1., 2. og 3. pladsen ses udstillet som store print i vinduet i Photocares nye butik, der ligger i Søndergade 1 - det tidligere Emil C).

- Vi har set frem til denne årlige konkurrence, lyder det fra fotografelev Monica Højer.

- Da det sætter vores kreativitet i spil, man skal jo finde på noget nyt med alle 90 børn, så billederne bliver så forskellige som muligt. Det er et knokkelarbejde for de to fotografer, idet der kun er sat tre uger af til fotograferingerne og redigering af de små. Alle billeder bliver jo håndjusteret i farve og kontrast og småfejl bliver fjernet, så som savl, bussemænd og sår. Fotografering er et rigtigt håndværk, og vi har dyb respekt for de gamle traditioner, der er i håndværket.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste