Lang kø til Peter Ingemann

Den populære tv-vært signeredesin ny bog i Metropol og hilste på sine fans

17. december 2019 kl. 12.55

HJØRRING: Peter Ingemann var søndag i Arnold Busck Boghandel i Metropol, hvor han signerede sin bog ”Elsk Afgrunden - en bog om frihed”.

Og køen frem til bordet, hvor Peter Ingemann signede sin bog, var lang, men han nåede at hilse på alle, inden han tog fra Hjørring. Og han nåede da også at stille op til adskillige fotografieringer sammen med sine fans.

Forlaget skriver om bogen: Peter Ingemann er en af Danmarks mest folkekære og populære tv-værter. I knap 20 år har han med sin ligefremme facon vundet de danske tv-seeres hjerter i den bedste sendetid. Elsk afgrunden er et overraskende indblik i hans liv og verden, en barsk, men også insisterende opbyggelig fortælling om, hvordan man overlever som menneske trods traumatiske oplevelser og en enorm indre modstand. Om hvordan man finder sit lys i mørket og finder kærligheden – også til sig selv.

I den kommende weekend - inden at julefreden sænker sig - kommer Danmarks ubestridte krimidronning Sara Blædel, på julevisit for at signere sin nye Louise Rick krimi ”Pigen under træet” lørdag den 21. december fra klokken 12:30 - 13:30.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste