Lang "føde-kæde" i Metropol

07. marts 2018 kl. 15.38

Som mange sikkert har opdaget, så er det slut med sandwiches fra Sunset Boulevard i Metropol ShoppingCenter, men kunderne behøver alligevel ikke at forlade centret med rumlende maver.

Der er andre steder i Metropol at få stillet sin sult - blandt andet hos Det grønne køkken, der officielt åbner torsdag i denne uge.

Som en markering fristede man dog allerede onsdag i et par timer med en gratis tallerken mad.

Og noget tyder på, at spøgefugle har ret, når de påstår, at vendelboernes yndlingsret er gratis mad ...i hvert fald slangede føde-kæden sig så langt øjet rakte - og mere til - da klokken slog 12.

Spisestedet har 60 forskellige salater og meget forskelligt kød - samt autentisk thaimad.

Åbningen af det Det grønne køkken sker samtidig med, at Metropol er i gang med at fejre sin ti års fødselsdag.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste