Landmand og cafe tager integrationspriserne

To virksomheder blev hædret på Integrationsdagen

29. juni 2018 kl. 07.14
Hjørring: Torsdag afholdte Hjørring kommune for tredje år i træk Integrationsdagen, og i den anledning faldt der hæder af til to af kommunens virksomheder. Restaurant Lilleheden og Gården Borbak kan således i dag bryste sig af at have modtage prisen Integrationsrådet Påskønnelse. Begge virksomheder hædres for deres arbejde med at få integrationsborgere i arbejde.
Virksomheden Restaurant Lilleheden, der ud over at drive restauranten af samme navn også driver Café2, har i alt 5 integrationsborger i praktik med løntilskud, og 3 af dem forventes allerede at blive ansat efter normale vilkår, når deres praktikforløb slutter. Desuden har restauranten flere gange haft tidligere praktikanter tilbage i sommerjob.
Integrationsrådet begrunder hædringen af Restaurant Lilleheden med, at personalet lægger et stort arbejde i at lære integrationsborgere, hvorledes man arbejder i en dansk virksomhed, hvor der er fokus på både det sproglige, det faglige og det sociale. Virksomheden har i følge integrationsrådet udvist stor rummelighed og et indblik i, at kultur- og sprogforskelle kan være en udfordring i en hektisk hverdag, men ikke nødvendigvis en barriere.
Gården Brobak, der ligeledes modtog påskønnelsen fra integrationsrådet, beskæftiger aktuelt 2 integrationsborgere, hvoraf den ene er i fast job, og den anden er i løntilskud med henblik på fastansættelse i august 2018. Ifølge rådet har gårdejer Daniel Overgaard Pedersen udvist stor vilje til at hjælpe med at få integrationsborgerne til at trives på arbejdspladsen og har været behjælpelig på alle måder. Eksempelvis kan nævnes, at Daniel Overgaard Pedersen og hustru har købt en knallert til begge borgere, idet medarbejderne havde udfordringer med at komme til og fra arbejde.
Gården Brobak ligger i Rakkeby og står med sine 25 ansatte for en af Danmarks største produktioner af Antoniusgrise.
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste