Billede beskrivelse

Landbrugsmuseet trækker VHM frem til besøgsrekord

07. februar 2018 kl. 10.06
Opdateret kl. 12.33

Der er igen besøgsrekord på Vendsyssel Historiske Museum

For 3. år i træk oplever Vendsyssel Historiske Museum en besøgsfremgang i 2017. Stigningen skyldes især flere besøgende på landbrugsmuseet i Mosbjerg og på bunkermuseet i Hirtshals.

- Det er rigtig dejligt, at vi igen kan konstatere, at der kommer flere gæster til vores dejlige museer her i Hjørring kommune, konstaterer museumsdirektør Anne Dorthe Holm.

Men de gode besøgstal får ikke VHM til at hvile på laurbærrene.

- Lige om lidt står vinterferien for døren med både aktiviteter i Hirtshals og i Hjørring for både børn og voksne. I marts åbner museet en ny udstilling om vikinger på museet i Hjørring, og senere på måneden deltager museet i fejringen af Hjørring bys 775-års købstadsjubilæum med åbent hus, motionsløb og historiske byvandringer i samarbejde med Vendsyssel Kunstmuseum og Hjørring kommune, udtaler museumsdirektøren.

I det hele taget vil 2017 summe af liv på alle museets afdelinger. Museets ansatte og frivillige er i fuld gang med at planlægge aktiviteterne for resten af året, så hun anbefaler interesserede at holde øje med museets hjemmeside og dagspressen for aktiviteterne i resten af året.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste