Lær om podning af æbletræer
Hvis du har lyst til at lære kunsten at pode et æbletræ så har du chancen lørdag d. 7/4 på på Landskabs- og Landbrugsmuseet i Mosbjerg, fra klokken 13.
Her kan du medbringe kviste fra dit favorit æbletræ eller en kvist fra din barndoms æbletræ og lære at pode dem på en ny grundstamme.
Således kan du få et nyt æbletræ, med en spændende historie, til at vokse i din egen have.
Du kan også på denne måde lave en spændende og unik gave. Alle kan lære det.
Det er naturvejleder Carsten Hansen, som mange kender fra tv, der vil undervise og hjælpe dig med at lave dit eget æbletræ, som kan blive en voksende glæde.
Det koster 50 kroner og du må påregne en lille udgift til podemateriale.