Billede beskrivelse

Ladies fejrede 75 år og indsamlede stort beløb

06. november 2024 kl. 06.02

HJØRRING: Ladies Circle Distriks 6 i Hjørring havde meget passende valgt temaet ”Kronjuvelbryllup,” da de inviterede til et Intercitymøde for medlemmerne.

Samme dag kunne de nemlig fejre, at Ladies Circle har 75-års jubilæum i Hjørring. Det betød blandt andet, at alle gæster blev mødt af æresport og hornmusik ved indgange til Vendelbohus.

Billede beskrivelse

Selve salen var pyntet op som kun et kronjuvelbryllup er værdig, og der var balloner og diamanter på bordene.

Udover at være det årlige Intercitymøde i Ladies Circle, så havde aftenen også, som det altid gør sig gældende, som formål at være velgørende.

I år blev der samlet ind til ”Home-Start,” der er en organisation, hvor frivillige tilbyder støtte, venskab og praktisk hjælp til småbørnsfamilier med børn under skolealderen.

Billede beskrivelse

De lokale pengeinstitutter i Hjørring: Nordea, Sparekassen Danmark, Spar Nord og Nordjyske Bank gav hver især 5.000 kroner. Det samme gjorde Kiropraktorerne i Hjørring på Skagensvej, mens Sindal Autoindretning donerede 3.000 kroner. Herudover har en del forretninger og virksomheder i Hjørring og omegn været gavmilde med gaver, lyder meldingen fra Ladies Circle.

Traditionen tro blev der også afholdt lotteri.

I alt 62.000 kroner blev samlet ind, oplyser Ladies Circle.

Derudover var der besøg af Anni Melgaard fra ”Home-Start Hjørring,” samt hovedbestyrelsesformand og distriktsformand, som også begge var på scenen. Aftenens oplægsholder var Karen Højmark, som til daglig driver ”Karen Højmark Filosofisk Praxis.”

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste