Billede beskrivelse

Kvinde fra Hjørring fik stjålet sit hævekort på bytur - mand i 30’erne sigtet

08. november 2021 kl. 14.05

Lørdag 6. november om morgenen fik en borger i Hjørring sig en grim overraskelse, da hun ikke kunne finde sit hævekort.

Aftenen forinden havde hun været i byen, og hun kontaktede politiet, som fik at vide, at hun havde en klar fornemmelse af, hvem der havde taget kortet.

- En beredskabspatrulje kørte derfor til den formodede gerningsmands adresse. Og ganske rigtigt - det viste sig, at han var i besiddelse af hævekortet. Via kontoudtog kunne forurettede endda dokumentere, hvilke betalinger, der var blevet foretaget, efter kortet var blevet stjålet, oplyser Nordjyllands Politi i sin døgnrapport.

Gerningsmanden - en mand i 30’erne - er nu blevet sigtet i sagen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste