Billede beskrivelse

Kursus i sidstehjælp

19. oktober 2017 kl. 06.26

Mange kan give Førstehjælp - her er kursus om Sidstehjælp.

- Få viden om døden og det at være døende, og bliv bedre i stand til at stå i denne svære situation i dit liv. Giv dig selv en chance for at få viden om situationer, som kommer til os alle, lyder det fra arrangørerne i FOF Vendsyssel.

- Mange oplever, at vi mangler erfaring om nogle af de problema­tikker, der opstår i forbindelse med den sidste levetid og døden. Kurset indeholder forskellige aspekter omkring det at være døende, selve dødsprocessen og om det at være pårørende. Vi hører også om fysiske/ kropslige forhold, psy­kologiske processer, sociale og juridiske problemstillinger, eksistentielle og åndelige temaer samt sorg/ sorgprocessen.

Sidstehjælpskursus er med hospiceleder Birgitte Nielsen og souchef Anni Hansen, Hospice Vendsyssel, og det sker i Kulturcenter Vendsyssel, Sæby Landevej 417, Sæsing lørdag 28. oktober.

Kurset "Sidstehjælp" er udviklet af Foreningen for Palliativ Indsats. Formålet er vi bliver bedre "at kunne være i" og håndtere det at støtte og drage omsorg for døende. Pauseforfriskninger er med i kursusprisen.

Man skal lige være tilmeldt for at være med, og det sker hos FOF Vendsyssel www.fof-vendsyssel.dk

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste