Billede beskrivelse

Kunstmuseet trak sommergæster

Besøgtallet på Vendsyssel Kunstmuseum er doblet op i juli i forhold til sidste år

16. august 2020 kl. 12.00

KOMMUNEN: Denne sommer har et rekordstort antal danskere holdt sommerferie i Danmark - og særligt i Nordjylland.

Og den tendens har kunnet mærkes på kunstmuseet i Hjørring.

Stigningen i antal besøgende er ikke kommet af sig selv, men har krævet fokus og omstillingsparathed, idet museet denne sommer har været tvunget til at tænke i nye og helt andre baner pga. covid-19.

Normalt besøges museet hen over en sommer af mange udenlandske turister, og da det i forsommeren endnu var uklart, hvorvidt de fik mulighed for at rejse ind i landet, satte museet en lang række initiativer i værk med det formål at tiltrække nye og andre målgrupper.

Derfor lancerede Vendsyssel Kunstmuseum også, takket være generøs støtte fra Ny Carlsbergfondet, et sommerprogram spækket med aktiviteter for enhver; børn, unge, voksne og familier.

- Mange har hørt om og spurgt til regeringens sommerpakke med halv pris på entréen. Vi har også oplevet mange førstegangsbesøgende, og så har især børnefamilier fundet vej til kunstmuseet og benyttet sig af de mange tilbud af aktiviteter.

- Og så har vejret været ustadigt – mere museumsvejr end strandvejr. Det er en tiltrængt indsprøjtning ovenpå en lang lukningsperiode, så vi er glade og taknemmelige. Der er dog stadig meget at indhente i forhold til 2019, lyder det fra museumsdirektør Sine Kildeberg.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste