Billede beskrivelse

Kunstforening: - Smukt håndværk fortjener mere opmærksomhed

22. oktober 2022 kl. 06.00


For 17. gang arrangeres der udstilling af kunsthåndværk i Vrensted. Det foregår i Byens Hus, Stationsvej 29. oktober klokken 13.00 til 17.00 og 30. oktober klokken 10.00 til 17.00.

Byrådsmedlem Stefan Karlborg, Løkken åbner udstillingen lørdag klokken 13.00.

Billede beskrivelse

Foreningen” Kunsthåndværk i Vrensted” ønsker at fortsætte kunstudvalgets tradition med udstilling af kunsthåndværk og dermed sætte fokus på godt og smukt håndværk, som fortjener mere opmærksomhed i vores mekaniserede og stressede samfund.

Mange dygtige kunsthåndværkere har fundet vej til Vrensted med deres flotte kreationer. Kunstnerne vil selv være til stede, fremvise deres kunstværker og fortælle om ideer og fremstillingsprocedurer. Nogle kunstnere vil arbejde på standen - så der bliver liv på udstillingen.

Der vil blive udstillet unikke ting i fotos, træ, keramik, glas, pileflet, knipling, smykker med mere, så der bliver rig lejlighed til at købe smukke gaver, måske julegaver til alle aldersgrupper.

Æblelauget vil moste æbler i den udstrækning, der kan skaffes æbler. Man kan få smagsprøver og følge med i processen i byens mosteri.

Lokalhistorisk Arkiv viser lidt fra Vrensteds historie på udstillingen.

Kaffe og kage kan købes.

Fri entré – alle er velkomne, meddeler gruppen for Kunsthåndværk i Vrensted.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste