HJØRRING: Længere tids ophedet debat om Vendelbohus´s fremtid resulterede onsdag i aflevering af 2000 underskrifter til kommunen til fordel for det traditionsrige kulturhus i Hjørring.
Selvom der også var blomster med i overrækkelsen, er stridspunktet for Kulturforeningen Vendelbohus og Hjørring Kommune den kommunale del af økonomien til kulturhuset, der huser en bred vift af foreninger, koncerter, teater og andre arrangementer.
Grundlæggende handler det om politikernes indstilling til at bevare eller nedlægge vendelbohus, mener foreningerne
- Vi ønsker, at de grundlæggende tager stilling til fremtiden for Vendelbohus. Hvis kulturhuset forsvinder, forsvinder de aktiviteter, der foregår der også, for de kan ikke bare finde et andet sted,
fastslår leder af Hjørring Teater, Inge Reenberg.
Byrådet har som udgangspunkt valgt at reducere tilskuddet til driften til cirka 600.000 kr årligt, men der er brug for det dobbelte, hvis der skal være en fornuftig drift, mener foreningerne.
Kommunens økonomiudvalg drøfter nu, om der er mulighed for at man kan nærme sig hinanden noget mere økonomisk.
- Når det er en forhandling er vi efter min mening nødt til at nærme os hinanden, men jeg kan intet sig om, hvor det ender, siger 2. viceborgmester, Henrik Jørgensen (V), der er byrådets repræsentant i forhandlingerne med foreningerne på Vendelbohus.

Kulturhusets fremtid drøftes i Hjørring

Kulturforeningen Vendelbohus afleverede 2000 underskrifter og et klart budskab til politikerne

20. april 2018 kl. 04.25
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste