Billede beskrivelse

Kulturhus fik donation ved indvielse af ny shelterplads

13. august 2023 kl. 09.16
Opdateret 14. august 2023 kl. 13.39

I anledning af indvielsen af en helt ny shelterplads, så afholdt Vejby Kulturhus fornylig en hyggelig, uformel udendørsreception for de indbudte sponsorer, '4H Klubben' og andre med relation til stedet og projektet.

Efter tale ved næstformand Tina Hansen, så modtog Kulturhuset en fornem donation på 40.000 kroner fra afdelingsdirektør Lars Have og regionsdirektør Casper Larsen fra Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel, hvilket blev efterfulgt af lækre sandwich, pølsebrød, tapas og drikkelse til alle.

Billede beskrivelse

Få år - stor udvikling

Projekt Vejby Kulturhus på samlet omkring 2 millioner kroner tog sin begyndelse 1. juli 2019, hvor den selvejende institution overtog den gamle skole fra Hjørring Kommune.

Alle midlerne i projektet er baseret på sponsorater, og fra fase 2 står haver, frugtplantage, 4 shelters, nyt toilet og bad til shelterfolket, bålplads, læbælter og faunastriber nu klar.

Billede beskrivelse

Ny, flot shelterplads

Som planlagt åbnede den nye shelterplads 1. juli 2023, og den har allerede været rigtig godt besøgt siden da - pladsen dannede således også en ideel ramme om receptionen, selvom resterne af stormen Hans stadig gav lidt blæst dertil.

Arrangementet blev afholdt sammen med '4H Klubben', der året rundt har både haver og hytter på dette udendørsområde - klubben har også aktiviteter indendørs i Kulturhuset, herunder blandt andet madskole 3 gange årligt, bagedage og syltedage.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste