Livet her

Krummetoget måtte tilkalde hjælp

15. august 2022 kl. 11:05

Krummetoget fik lørdag problemer i Hjørring midtby.

Det fortæller Krumme.

Hjørring Kommune havde spurgt Krumme,om han ville se, om toget kunne køre hvor de graver på Sct. Olai Plads.

Krumme så på det og mente nok, det kunne lade sig gøre. Det gik også fint, da toget skulle ned til den nye Perron på Springvandspladsen.

- Der var som altid mange børn, der skulle med - selvom der var rigtig varmt, oplyser Krumme.

Da toget var færdig med at køre med børnene - ved 13-tiden - skulle toget køres i remisen igen, men så kom problemet, for nu var der op ad bakke mod Sct. Olai Plads.

- Toget kørte fast - ikke i sne, men i sand. Der var ikke andet at gøre end ringe efter Falck.

Efter ca. en halv time kom de og fik toget fri, så det kunne køres i Remisen.

- Det var altså en varm dag at være togfører i vor dejlige by Hjørring. Der var nok 25 grader og snart 40 grader i toget.

- Det skal lige siges, at det her var Krummes egen skyld. Kommunen havde gjort alt, for at toget skulle kunne køre gennem Strømgade. TAK TIL DEM, lyder det fra Krumme.

Annonceret indhold

Nyeste