Venner hjalp Krummetoget tilbage på sporet

22. august 2022 kl. 13.41

- Det her glemmer Krumme aldrig.

Sådan siger Krumme, der lørdag var i problemer med Krummetoget i Hjørring midtby.

På grund af gravearbejdet i Strømgade kunne Krummetoget ikke køre, hvor det plejer. Men Bettina Jensen, der er projektleder ved Hjørring Kommune og står for det store projekt i Strømgade, kom Krumme til hjælp, da han ikke kunne komme igennem på fortovet i Strømgade.

- Er det ikke fantastisk, lyder det fra Krumme.

- Bettina havde fri, men hjalp alligevel Krumme, så toget kunne være på Perronen på Springvandspladsen kl. 11..

- Det skal lige siges, at en frisk ung mand fra HOUSE & Jeff, Jonna fra Møller og pensionist Steffen Larsen også hjalp Krumme med at få toget på sporet igen, lyder det fra Krumme, der sender en tak til dem alle.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste