Krumme-toget ruller igen
Selv om den sibiriske kulde var nået helt til Hjørring, så var fremmødet alligevel pænt i byens midte, da Krumme-toget tog hul på en ny sæson lørdag,
Og der vankede en god overraskelse til mange af dem, der trodsede kulden: Der blev nemlig uddelt 50 gratis billetter til Oceanariet i Hirtshals
Anne Middelboe og Rikke Ejsenhardt holdt det røde bånd. Lars Sennels fik assistance til at klippe det røde bånd af Ali fra Lundergårdsskolen.
Da båndet var klippet fyrede Føtex-chef Morten Kjær og den lokale erhvervsmand Gert Jensen to store raketter af,
Arne Boelt fløjtede afgang og toget futtede afsted. Efter turen blev de inviterede gæster budt på et glas champagne fra Bone’s
Havde man problemer med at holde varmen, så kunne man lige tage en tur i de to hoppeborge på Springvandspladsen, som Hjørring Handel havde stillet op.
Der var også underholdning ved Art of dance, som trak mange mennesker til, ligesom der var stillet en flødebollekaster op.