Billede beskrivelse

Kreativ mandag på Hirtshals Bibliotek

22. februar 2018 kl. 09.22

På Hirtshals Bibliotek kan man til forårets tre Kreative Mandage - ganske gratis og uforpligtende - mødes med andre, der også har lyst til i fællesskab at hygge sig med kreativsyslen. Alle er velkommen til at være med, om man har prøvet det før eller ej. Der serveres kaffe og kage, og tilmelding er ikke nødvendigt, lyder det fra personalet.

Anden gang er kommende mandag, nemlig d. 26. februar fra kl. 13.30-16.00. Denne dag skal der arbejdes med både birketræ og bomuld, når deltagerne får til opgave at lave en himmeltrappe.

Tredje og sidste gang foregår mandag d. 19. marts, og her kan man sammen arbejde med papirflet og eksempelvis lave en lille taske eller en brødbakke.

Bibliotekspersonalet i Hirtshals opfordrer til, at man kommer forbi eller ringer på tlf. 72 33 48 50, hvis man har spørgsmål eller ønsker flere oplysninger.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste