Kræmmermarked trækker mange gæster – og du kan nå det endnu!
Løkken.dk’s Kræmmermarked om torsdagen er et populært indslag i foreningens sommeraktiviteter. Gæsterne flokkes om boderne i dele af Søndergade og Jyllandsgade.
Kræmmermarkederne kan opleves igen torsdagene den 4. og 11. august fra klokken 12.00 til 18.00.
Sidste uge løb sæsonens sidste modeshow over podiet på Torvet. Der blev vist modeller fra Blondehuset, Levins, Seaside, Kalstrup, Basic, Martins, OutNature, BikeWithUs og VesterhavsCaminoen. Konferencier Kirsten Søndergaard stod for at præsentere modellerne gennem showet, og roadie Gerald Nagteppa sørgede for musikledsagelse.