Konfirmanderne laver deres helt egen højmesse
Søndag den 31. marts, kl. 14.00 i Vrejlev Kirke holder konfirmanderne deres helt egen højmesse.
I år er titlen ”Kristus og kage” og det passer så godt med tidspunktet – for når gudstjenesten er slut er det nemlig tid til eftermiddagskaffe. Og den serveres i kirken med hjemmebag, mens alle konfirmandernes flotte kreationer udstilles.
Højmessen er næsten helt normal – bortset fra, at den er formuleret af konfirmanderne selv. I stedet for prædiken få vi ”Biblen på 10 minutter”, idet konfirmanderne vil vise deres kreationer frem og forklare, hvorfor de har lavet de forskellige ting. Alle kreationerne knytter sig til en bibelsk fortælling eller et kristent budskab, som vi kan få genopfrisket med konfirmandernes egne ord.