Kommunens tilbud til kræftramte
Kræftens Bekæmpelse Lokalforeningen for Hjørring sætter onsdag 4. oktober fokus på kommunens tilbud til kræftramt.
Leder af Træningsenheden på Sundhedscenteret, Susanne Gaardboe Jensen og fysioterapeut Gerda Nørgaard vil fortælle om kommunens tilbud til kræftramte.
Det sker på Sundhedscenteret, Bistrupvej 3 i Hjørring mellem klokken 19 og 21.
Nogle af de muligheder, der står til rådighed for gruppen er fysioterapi.
- Det er godt at få fysisk aktivitet ind i hverdagen. Fysisk aktivitet kan give mere energi og overskud, lyder det fra arrangørerne.
Dem der oplever tilbagefald kan også bruge kommunens rehabiliteringstilbud.
Diætisten kan blandt andet rådgive i forhold til nedsat appetit og de smagsændringer, der kan opstå i forbindelse med sygdom.
Sygeplejersken kan rådgive om de symptomer af forskellig art, der kan gøre, at patienterne føler dig meget generet i hverdagen.
- Når du bliver ramt af kræft, kan det være en god hjælp at mødes med andre i samme situation. Her er der mulighed for at deltage i gruppeforløb hos en psykolog.
Endelig vil aftenens foredragsholdere fortæller om sorggruppe for børn og om Enheden for lindrende behandling.
Der vil være et oplæg af cirka en times varighed. Derefter er der kaffe og erfaringsudveksling.
Der skal ikke ske tilmelding til aftenen, man møder blot op.