Billede beskrivelse

Kom ud at gå med Vendia Fitness

”We Walk – hele Danmark går” rammer Hjørring 9. oktober, når VENDIAFitness inviterer alle interesserede med ud at gå

03. oktober 2019 kl. 00.08

HJØRRING: Der kommer gang i Danmark i den anden uge i oktober, når We Walk-kampagnen løber af stablen med gåture i hele landet. Bølgen rammer også Hjørring, hvor Vendia Fitness inviterer byens borgere med ud at gå onsdag 9. oktober kl. 17.

Alle kan være med på gåturen, fortæller Daglig leder Johnny Kallehauge:

- Når hele Danmark går, skal vi selvfølgelig også gå i Hjørring. Vi går sammen en rute på ca. 5 km. Vi kommer til at gå i et stille og roligt tempo, så alle kan være med, og vi håber, at rigtig mange har lyst til at møde op og være med på gåturen, siger Johnny Kallehauge og fortsætter:

- Der er mange fordele ved gåturene, som både er mentalt og fysisk sundhedsfremmende, men det er faktisk ikke det vigtigste for os i denne sammenhæng. Vi glæder os mest til at benytte lejligheden til at komme ud i naturen og få nogle hyggelige timer i hinandens selskab.

Deltagerne mødes onsdag 9. oktober kl. 17 ved Vendia Fitness på Thomas Morilds Vej 11 i Hjørring.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste