Billede beskrivelse

Kom til golfdag i Vennebjerg Golfklub

16. april 2022 kl. 06.35

Søndag 1. maj er der mulighed for at snuse til golfsporten i den dejlige natur i Vennebjerg.

- Du kan prøve sporten af sammen med familien, naboen, gode venner eller arbejdskollegaer, oplyser klubben.

Golfbanen er en 12 hullers Pay and Play bane, hvor der ikke kræves tidsbestilling, og du kan komme, som du er.

- Her er der en uformel og afslappet tilgang, hvor det sociale er i absolut højsæde. Naturen er enestående; kuperet terræn, søer og skov.

Er du frisk fra morgenstunden, så er der kaffe og rundstykker fra klokken 9.00, og herefter er der træning på driving range og putting greenen og så spilles der tre huller.

Billede beskrivelse

- På turen rundt på banen følger du med en af klubbens spillere, som giver gode råd og vejledning. Udstyret skal du ikke tænke på, det bliver stillet til rådighed, lyder det.

- Omkring frokost kan du købe sodavand, øl, kaffe samt pølser fra grillen.

Du kan komme til Golfdag i Vennebjerg når det passer dig - arrangementet slutter klokken cirka 15.00.

Om klubben

Vennebjerg Golfklub har til formål at samle golfinteresserede amatører og øvede, samt fremme golf-spillet og det sociale liv.

I golfklubben kan alle være medlem uanset handicap eller mangel på samme.

Golfklubben er en klub, hvor der arrangeres 12-16 golfmatcher årligt, med start i april og afslutning i oktober.

Udover vores fastlagte matchkalender, arrangeres der også en Cupturnering for medlemmerne. Klubben arrangerer også festlige sammenkomster.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste