Billede beskrivelse

Kom og syng med på Bjesken

24. oktober 2017 kl. 12.49

På fredag har Bjesken endnu en premiere, nemlig Bjesken Karaoke.

- Vi har fået en super dygtig vært til at stå for arrangementet, og der er rig mulighed for at få lov at synge med, uanset hvor stort talentet ellers er, fortæller Jesper Spanner fra Bjesken

Bjesken har investeret omkring 50.000 i et super anlæg med seks skærme og med trådløse mikrofoner, så uanset hvor gæsterne befinder sig på Bjesken, kan de deltage.

- Og der bliver uddelt masser af shots til at tage nerverne, forsikrer Jesper.

Karaoke begynder klokken 22.

- Og et feststemt personale er klar til at tage imod alle sangglade gæster.

Bjeskens team ser tilbage på en fantastisk premiereweekend med Sing-A-Long-koncept, hvor gæsterne selv valgte numre.

- Det blev fantastisk modtaget, og de gule ønskesedler dækkede næsten gulvet ved lukketid. Jens Varmløse leverer altid varen, og denne aften var han helt forrygende med fuld knald på i fire timer uden pause.

I fredags spillede Ole Gas op til dans med Kim Larsen-hits, og der blev sunget med på alle de gode gamle numre og danset.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste