- Bryggernes Julekalender er en hyggelig aften, hvor nordjyske bryggere fra Skagen Bryghus, Løkken Bryghus og Bryghuset Vendia guider os gennem 24 øl, oplyser ølentusiast Kent Jørgensen, der repræsenterer Bryghuset Vendia. Foto: Birgit Eriksen
Livet her

Kom med til Bryggernes Julekalender: - 24 øl på én aften, et hårdt program, men mon ikke vi klarer det?

28. november 2021 kl. 10:00

Er du parat til at smage 24 øl på én aften. Hvis svaret er ja, så er Bryghuset Vendia i Hjørring klar med et svar på Natholdets Julekalender: Bryggernes Julekalender.

- Bryggernes Julekalender er en hyggelig aften, hvor nordjyske bryggere fra Skagen Bryghus, Løkken Bryghus og Bryghuset Vendia guider os gennem 24 øl, oplyser ølentusiast Kent Jørgensen, der repræsenterer Bryghuset Vendia.

Fra Skagen Bryghus deltager Morten Georg Pedersen, og fra Løkken Bryghus deltager brygger Kent Boalth.

- Mad skal der også til, så efter en opvarmning på nogle øl serveres der ”Wienerschnitzel mit Alles”.

Bryggerne er klar på Bryghuset Vendia 10. december klokken 18 - og arrangementet slutter 24 øl og en wienerschnitzel senere.

- 24 øl på én aften, et hårdt program, men mon ikke vi klarer det, lyder det med et smil fra Kent Jørgensen.

Han tilføjer, at aftenen er en oplagt julekalender til manden eller kvinden, der har prøvet alt.

Det koster 495 kroner, at deltage, og tilmelding skal ske til Bryghuset eller på Billetsalg.dk: https://www.billetsalg.dk/Event/Bryggernes%20Julekalender/3646

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu