Knallertkører i den sorte bog: Fire sigtelser i et hug
Der skal noget til, hvas man som knallertkører skal sigtes for fire forhold i et hug - det lykkedes ikke desto mindre for en knallertkører, der tirsdag aften blev stoppet i Nørregade i Sindal af politiet: Han bar ikke styrthjelm, promillen var over 0.5, narkometertesten gav også udslag, og så havde han i øvrigt ikke førerretten i orden.
- Knallerten blev indbragt for nærmere undersøgelse med henblik på evt. konfiskation, oplyser Nordjyllands Politi i sin døgnrapport.