Billede beskrivelse

Klokkeklart nej til stor solcellepark ved Sørig Kirke

14. juni 2018 kl. 09.02

Der bliver ikke åbnet mulighed for, at en projektgruppe kan placere et gigantisk solcelleanlæg på 90 hektar landbrugsjord omkring Sørig Kirke i Tuen, øst for Tversted. Det besluttede et enigt teknisk udvalg i Hjørring Kommune, onsdag.

Se også
Gigantisk solcellepark: Strøm til 17.500 husstande

- Det blev et klokkeklart nej. Så stort et anlæg kan efter vores opfattelse ikke passes ind i det område, og vi må henvise til de fem områder, som vi i vores kommuneplan har udlagt til solceller, siger udvalgsformand, Søren Smalbro (V).

Projektgruppen ønsker at opsætte i alt 130.000 solpaneler med en årlig strømproduktion på 60.000 MWh. Det ville kunne forsyne 17.500 husstande med strøm.

Alene størrelsen strider også mod kommuneplanen, der kun åbner op for solcelleparker på mellem 30 og 60 hektar.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste