Ry Kristensen.
Livet her

Klimafiktion i børnehøjde fra lokalt forlag: Banditter i CO2-habitter

02. maj 2021 kl. 07:00

Banditter i CO2-habitter - det er titlen på Ry Kristensens ungdomsroman, der udkommer på det lokale forlag, Petunia, rummer lige så meget humor som selve bogen, på trods af at den faktisk berører en sørgelig kendsgerning: Vores kolde lider under års forurening.

Klima-fiktion (kli-fi) er blevet meget aktuelt de senere år, og da muligheden for at springe på den grønne klimabølge bød sig, slog forlaget til. De vil gerne være med til at bidrage til både at formidle klimafokus, men også hylde de unge helte, som kæmper for en bedre fremtid.

Ry Kristensen er i forvejen en anerkendt forfatter, som skriver underholdende bøger med en god portion morale. Kombinationen af at fortælle en festlig historie og samtidig formidle højaktuel viden til de unge læsere er en kunst i sig selv. Med Banditter i CO2-habitter har forfatteren flettet klimafaglig viden ind, uden at det går ud over historiens fart og spænding.

- Det er vigtigt at kunne underholde læseren og samtidig formidle et budskab, fortæller redaktør og forlagsejer Rikke Ella Andrup.

- Banditterne er sjov underholdning, der efterlader viden og eftertænksomhed i kølvandet, tilføjer hun.

Man skal anerkende enhver indsats, der bliver gjort i klimakampen – uanset om det er fra store små. I bogen er det to 12-årige drenge, som sætter kampen ind mod et lokalt forbrændingsanlæg, der forurener en nærliggende å. Det eskalerer i forgiftning af én af bogens unge helte, opsporing af banditterne og munder ud i en hæsblæsende jagt.

- Det er sejt at være nørd, understreger forfatter Ry Kristensen, som har karakteriseret en gamernørd og en klimanørd i sin bog.

- Det vil jeg gerne understrege med min bog, og at selv den mindste nørd kan være med til at gøre en forskel i kampen for klimaet, tilføjer han.

Bogens formål er at tydeliggøre klimaproblematikken ned på det lokale plan, hvor den almindelige borger kan se, at deres indsats gør en forskel. Og den handler også om at bekræfte børn og unge i, at de gør en forskel. Der er mange unge, som ikke blot forholder sig stiltiende til vores behandling af kloden, og det skal anerkendes.

Forfatteren har haft FN’s Verdens mål med i sine overvejelser og kommer blandt andet ind omkring rent vand, bæredygtig energi, klimaindsats og ansvarlig produktion.

Ry Kristensen arbejder til daglig som folkeskolelærer og underviser blandt andet i dansk, matematik og natur/teknik. Han har allerede 11 børne- og ungdomsbøger på CV’et sammen med Bogslugerprisen fra 2017 for ungdomsbogen Super 4. Ud over med sine bøger holder Ry foredrag om, hvordan børn bevarer læselysten, især hos drenge.

Banditter i CO2-habitter

Forfatter Ry Kristensen

Forsideillustrator TegneBjarne

92 sider, A5, Hardback

Er udkommet

Vejl. udsalgspris 149,95 kr. www.forlagetpetunia.dk - info@forlagetpetunia.dk

OM FORLAGET: Petunia er et mindre forlag med base i Hirtshals med fokus på kvalitetslitteratur til børn og unge. De ønsker at skabe litteratur med målrettet formål og læsemagi. ”Hver gang vi arbejder med en børne- eller ungdomsbog, fokuserer vi på, hvordan bogen kan bruges udover at underholde. Er formålet at udvikle børns læsning, give dem viden eller indbyde til dialogisk læsning? En god bog kan give læseren eller lytteren læring, der er kamufleret i god underholdning,” udtaler Rikke Ella Andrup, der ejer Forlaget Petunia. Rikke er opvokset i Hjørring og har altid selv været en glad læsehest. Passionen har ført til egne udgivelser og to forlag: Petunia og Nelumbo. ”Læsning er vigtig for vores fantasi og udvikling. Uanset om det er for fornøjelse eller for at tillære sig viden. I vores børne- og ungdomsudgivelser i 2021 har vi særligt fokus på højaktuelle emner som ordblindhed, klima og unges identitet.”

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu