Klar til ideudvikling
Molegruppen indkalder ideer
LØKKEN: På løkken.dk-netværksmøderne, der afholdes ca. hver måned, er der oprettet flere arbejdsgrupper. En af disse er molegruppen, der består af en halv snes medlemmer.
På sidste løkken.dk-møde med besøg af borgmester Arne Boelt blev gruppen lovet inddragelse i et kommende analysearbejde før igangsættelsen af etape 2 af moleprojektet.
På molegruppens seneste møde blev det besluttet at invitere alle mulige interessenter til et møde, hvor alle gode idéer til udviklingen af området skal på bordet.
Invitationen gælder både private virksomheder, foreninger, offentlige institutioner og borgere med gode idéer. Hensigten er i fællesskab på tværs at skabe et bæredygtigt projekt, som på samme tid fastholder de nuværende indbyggere, frister potentielle tilflyttere og lokker gæster og turister til byen.
Molegruppen afholder mødet på Løkken Skole torsdag d. 12. marts fra kl. 19 - 21, hvor alle med idéer er velkomne