Kunderne vil møde en helt opdateret forårs- og sommersmart butik. - Det her har vi altså ventet på længe, smiler butikschef Miriam Osmundsen. Foto: Bente Poder
Shopping

Klar til genåbning: Zizzi er fyldt op med forår

Butikkerne i Metropol ShoppingCenter genåbner onsdag. personalet og butiksejere glæder sig til at se kunderne igen

17. april 2021 kl. 13:02

HJØRRING: Zizzi i Metropol ShoppingCenter har været totalt nedlukket i fire måneder. Men om få dage kan gitteret foran butikslokalet igen løftes.

Onsdag, når butikkerne i centeret må åbne igen, vil kunderne møde en forårskåd butik med masser af fristelser i lyse, optimistiske nuancer.

Fredag stod butikschef Miriam Osmundsen klar til at tage imod fragtmændenes leverancer. Og pallevis af tøj blev kørt ind i lokalet, så der var nok at se til.

- Jeg skal også have tjekket op på mailen. Der er kommet meget i løbet af nedlukningen, smilede Miriam, der sammen med kollegaerne har været hjemsendt.

- Det har været underligt. Man vil jo så gerne yde noget, men man har da lært at komme helt ned i gear, smilede Miriam.

- Nu glæder vi os til at åbne igen.

Efterårs- og vintertøj er for længst sendt retur til det lager, der leverer til firmaets webshop. Så kunderne vil møde en helt opdateret forårs- og sommersmart butik.

- Det her har vi altså ventet på længe, smilede Miriam og tilføjede, at hun godt kunne mærke den ”nye” hverdag i benene.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu