Klar til Børglum Udstillingen 2018

Lørdag og søndag er der masser af kunst i både forsamlingshus og kirke

23. oktober 2018 kl. 11.27
BØRGLUM: Igen i år kan man møde en række kunstnere og deres værker ved årets Børglum Udstilling.
- Udstillingen bestræber sig år efter år på at vise god kunst, hvor kunstnerne kender deres materiale og har forarbejdet det med stor kunnen i håbet om at beskueren vil fornemme noget mere i værket end det umiddelbare, lyder det fra arrangøren.
Udstillingen finder sted i Børglum Forsamlingshus som til lejligheden er forvandlet til et udstillingssted og i Børglum Kirke, hvis rum danner rammen om to kunstneres værker, nemlig Jens Christian Jensen, billedhugger fra Ikast og Annette Falk Lund fra Vesløs.
I forsamlingshuset finder man værker af: Paul Erland, Pernille Krogh, Bodil Dam, Birthe Markmann, Margrethe Christensen, Jens Sørensen, Niels Johan Knøss, Lars Kalmar Kastanje, Jørgen Ussing, Anni Duch, Lisbeth Gjørtz Fast, Lars Ibsen, Lars Skovfoged Nielsen, Elisabeth Asli og Dorte Lausten.
Udstillingen kan ses lørdag 27. oktober og søndag 28. oktober begge dage fra kl. 10-17.
Den Gamle Smedie ved Børglum Kloster holder åbent for frokost søndag.
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste