Kirkegængerne strømmer til YouTube gudstjenester

20. april 2020 kl. 10.04

SKALLERUP: Hen over påsken har man i Skallerup-Vennebjerg-Mårup pastorat holdt gudstjenester på YouTube, og her er lidt statistik. Gudstjeneste Påskedag i Skallerup kirke havde 111 visninger. Gudstjenesten i Vennebjerg kirke Langfredag er blevet vist 86 gange, og Palmesøndags gudstjeneste i Lønstrup kirke havde 192 visninger.

- Vi kan også godt ude i de små kirker i Skallerup-Vennebjerg-Mårup pastorat - selvom vi på ingen måde er professionelle eller noget der ligner, lyder det fra en glad formand for Mårup Menighedsråd Poul L. Nielsen.

Søndag den 26. april vil der være mulighed for noget tilsvarende: Find salmebogen frem og syng med på salmerne sammen med andre, der samtidig ser og synger søndag den 26. april i Skallerup kirke. Gå ind på kirkernes Facebook-side, eller find gudstjenesterne på YouTube fra kl. 10.30 den pågældende søndag.

Foreløbig er der planlagt følgende gudstjenester

26. april Gudstjeneste på Facebook og YouTube fra kl. 10.30 (Skallerup kirke)

3. maj Gudstjeneste på Facebook og YouTube fra kl. 10.30 (Vennebjerg kirke)

10. maj Gudstjeneste på Facebook og YouTube fra kl. 10.30 (Lønstrup kirke)

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste