Kig indenfor til økogrisene
Interesse for økogrise er stigende, og således steg antallet af økologiske slagtesvin fra 2015 til 2016 med godt 17.000.
Der er dog stadig ikke nok økologiske grise til at matche efterspørgslen på økologisk svinekød hos forbrugerne. Den stigende interesse for grise, som har haft mulighed for at rode med trynen i jorden, skyldes, at danskerne har mere fokus på dyrevelfærd,
Fredag 29. december klokken 13 til 15 er der mulighed for at nordjyder kan komme og se et nyopstartet landbrug med økogrise.
- Der er mulighed for en hyggelig gåtur på marken og/eller en snak om landbruget. Der serveres kaffe, saftevand og småkager. Alle interesserede eller nysgerrige folk er velkomne, fortæller Niels og Lotte Horne Terkelsen i indbydelsen til deres åbne landbrug.
Parret bor på adressen Hundelevvej 99 ved Hundelev.