KFUM-spejderne holder julemarked i Poulstrup
Markedet frister blandt andet med mange stadepladser, tombola og bagekonkurrence
POULSTRUP: Traditionen tro holder Poulstrups spejdere et stort julemarked på skolen i Poulstrup, og i år foregår det søndag den 24. november fra kl. 10 til 15.
Julemarkedet i Poulstrup har udviklet sig til, at være et stort moderne julemarked med et bredt sortiment, hvor der er noget for alle. Ud over de mange stadepladser, hvorfra handlende sælger flotte ting til jul, så har spejderne også byens flotteste tombola med mange gevinster. Ved julemarkedet er der også en bagekonkurrence, hvor vinderen får titlen ”Byens bedste bager” og kager, der skal deltage i konkurrencen skal afleveres senest kl. 10, hvor de bedømmes kl. 11. Kagerne bliver efterfølgende solgt i Spejder-caféen. Tilmelding til bagekonkurrencen skal ske til: thumann2@hotmail.com
Spejderne i Poulstrup sælger kaffe, kage, gløgg, pølser, øl og vand m.m. ved det hyggelige julemarked.
Overskuddet fra julemarkedet går til arbejdet med KFUM Spejderne i Poulstrup.