Billede beskrivelse

Keramikkursus for børn og voksne i efterårsferien

Deltagerne maler og dekorerer på skålene, som bliver sat til tørre tæt ved en varm ovn

07. oktober 2019 kl. 06.44

LØKKEN: I efterårsferien er der kursus i Keramik/Rakubrænding for børn tirsdag den oktober kl. 13-16 på Jydegården i Løkken.

Kurset er for voksne, forældre / bedsteforældre med børn fra 6 - 13 år. Kom og oplev en spændende og anderledes måde at være sammen og arbejde med dit barn/barnebarn på. Underviser: Pottemager Sanne Nørskov og Jane Mikolajewicz

Kontakt Jane Mikolajewicz. miko@jydegaarden.dk Der vil være begrænset pladser.

- Vi maler og dekorerer på skålene, som bliver sat til tørre tæt ved en varm ovn.

Når skålene er helt tørre anbringes skålen i ovnen, som så brænder i ca. en halv time. Så er krukken klar til at komme op og over i en tønde med savsmuld i ca 15 min. Derefter tages krukken op og lægges i vand. Derefter vaskes krukken ren, og spændende farver dukker frem.

Rakubrænding er meget uforudsigelig. Man ved aldrig hvordan resultatet bliver. En skøn ting i denne tjekkede verden, fortæller Jane Mikolajewicz.

Kurset foregår udenfor og i laden så HUSK praktisk og varmt tøj. Der vil være saftevand og frisk frugt til børnene samt kaffe til de voksne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste