Kendt kok besøgte Hirtshals

24. april 2018 kl. 08.29

Den kendte kok Claus Holm rejser for tiden land og rige rundt og besøger de mange Fakta-butikker. I torsdags var turen kommet til et besøg i den nye Fakta på Nejstdalen i Hirtshals. I det flotte vejr besluttede Claus Holm, at han ville demonstrere sine madmæssige færdigheder ude i det fri. Og mens grillen varmede op, handlede han ind i butikken.

- Når jeg laver mad ved en butik, så handler jeg altid lokalt, så folk kan se, hvad de kan lave af hurtige og nemmer retter med råvarer fra den lokale butik, siger Claus Holm.

I løbet af et øjeblik havde han fremtryllet en lækker grillet oksemørbrad med diverse grøntsager. Grillede pølser med grillet løg og flutes med hjemmelavet salsa og dressing.

Duften af den dejlige mad trak mange mennesker hen til Claus Holm, der fortalte om nem og inspirerende madlavning og uddelte smagsprøver på den nylavede mad fra grillen.

Indtil nu har Claus Holm besøgt 200 af Coop’s knap 400 Fakta butikker. Han kører cirka 6000 kilometer hver måned, og han regner med, at han når rundt til alle inden for de næste par år.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste