Kejser-hygge på Springvandspladsen

Musik og sol trak både børn og voksne til Hjørrings midtby til Four O’Clock Rock

03. august 2018 kl. 10.30
HJØRRING: Four O’Clock Rock med Kejser Larsen trak torsdag mange mennesker til Springvandspladsen i Hjørring.
Både børn og voksne nød det dejlige vejr og den gode stemning
Blandt gæsterne var tre-årige Laura Skoven Nielsen med sin mor og far, og Laura havde lige fået en rigtig flot cykel.
Krumme Schmidt - der hver lørdag kører Hjørring Handels tog gennem byen - spurgte forældrene om han måtte tage et billede af familien. Laura var lidt genert, men en pose vingummibamser fra Krumme hjalp.
- Så fortalte Laura, at hun lige var blevet opereret og fået fjernet mandler, men nu var hun helt rask igen, fortæller Krumme, og tilføjer, at Laura havde været med Krummetoget flere gange.
- Hvor er det herligt at møde børn, der gerne vil fortælle Krumme, hvad de har oplevet.
De kommende to lørdage kører Krummetoget dog ikke - Krumme holder ferie i morgen lørdag, og næste lørdag er midtbyens gader fyldt op med børnekræmmere til det store børnekræmmermarked, og hermed kan toget ikke komme frem.
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste