Claus Gajhede i fuldt udstyr på markedet
Livet her

Kampe, mjød og vilde vikinger i klitplantagen

18. oktober 2021 kl. 08:24

TORNBY: Vikingemarkedet på vikingegården Yxengaard i Tornby Fredskov og Klitplantagen byder lige nu på drabelige kampe med økser og spyd, ildshow, dans, vikingekvartet, hestekampridning samt 20 boder med både håndværk og håndarbejde.

Det store marked begyndte lørdag og varer til og med 18. oktober.

Claus Gajhede er hovedmanden og tovholder på det store arrangement. Claus er oprindeligt uddannet elektriker, men har i dag en voksenpædagogisk uddannelse, og hele Yxengaard er et stort socialpædagogisk projekt for udsatte børn og unge.

- Alt hvad vi har her på Yxengaard har vi stort selv lavet. Vi startede projektet i 2004, og Torben Stær var med til at få det til at lykkes, så vi kunne holde indvielse i 2013, siger Claus.

- Herude har vi aktiv friluftsliv for alle. Det vil sige, at alle må komme her, og man kan lave mødearrangementer, blot man lige giver en melding, så vi kan tjekke Yxengaard kalenderen, tilføjer Claus.

Han fortæller også, at gården har et godt samarbejde med Hjørring Kommune og Naturstyrelsen.

- Og sammen med Foreningen Yxengaard, og Yxengaard APS har vi fået midler fra Friluftsrådet. Vi har også fået LA- midler til hele dette socialpædagogiske projekt, som Yxengaard er, fortæller Claus Gajhede.

Han konstaterer, at Yxengaard er den eneste af sin slags i Danmark, som er placeret i en fredskov.

- Og det er vi meget stolte af at være. Derfor holder vi også to store vikingemarkeder om året, hvor der kommer langt over 100 aktive aktører, der har vikingelivet som deres store hobby, dertil regner vi med, at der kommer over 1000 besøgende i de dage, hvor der er marked, siger Claus Gajhede.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu