Kæmpe servicerig søgte ly i Hirtshals

08. december 2021 kl. 11.00

Tirsdag den 7. december kunne man se det store vindmølle-servicefartøj Ziton på vej ind i Hirtshals Havn for at ligge i læ nogle dage, til vinden igen var flovet lidt.

Henrik Hentze fra fartøjet fortalte, at Riggen helst ikke skulle ud i høj sø.

- Vi skal ikke have bølger over 1,5 meter. Vi har selv 4 motorer til at sejle fartøjet med, men når vi kommer ud i havet for vi hjælp af vort slæbeskib Stevns Battler, og så kan vi sejle en 6 til 7 knob, og så vil det tage et par dage, at sejle fra Hirtshals til Esbjerg.

Fartøjet havde været i Femern Bælt og servicere vindmøller, og derefter var riggen på vej til Horns Rev ved Esbjerg, hvor man også skulle servicere vindmøller, fortæller Henrik Hentze.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste