Jysk Firmatøj flytter i nyt domicil
Jysk Firmatøj A/S som er en af Danmarks største forhandlere af firmatøj, til erhvervslivet, oplever stor vækst og meget aktivitet i afdelingerne i Hjørring, Aalborg, Skovlunde og Kolding.
Pladsen er derfor blevet for trang i hovedkvarteret i Hjørring og firmaet flytter derfor 1. april fra Frederikshavnsvej til nye større lokaler på Egholmvej 1a og 3a i industrikvarteret.
De nye lokaler i Hjørring er på henholdsvis 325 kvadratmeter og 350 kvadratmeter og bliver indrettet med større butik, kontorer, bedre showroom og et helt nyt lager, produktions- og logistikcenter til betjening af alle fire afdelinger.
Tilkørselsforhold og parkeringsmuligheder på den nye adresse er også meget bedre end de nuværende.
Væksten i Jysk Firmatøj A/S har også betydet at Aalborg afdelingen, i sommeren 2017, flyttede til nye lokaler i Aalborg Syd, samtidig med fik firmaet tilføjet et nyt ben, ved opkøbet af Wieben Hartmann.
Jysk Firmatøj A/S kan nu tilbyde et meget større og bredere udvalg inden for reklame- og gaveartikler og har I den forbindelse også fået stor kompetence tilføjet på området med Lone Hartman, som nu er tilknyttet Aalborg kontoret.
Jysk Firmatøj er en af Danmarks største forhandlere af Firma- og Erhvervsbeklædning.
I samarbejde med landets førende leverandører tilbyder virksomheden firmatøj i højeste kvalitet til alle brancher, alle typer medarbejdere og enhver jobfunktion.
- Hos Jysk Firmatøj sætter vi en ære i at have et indgående kendskab til vores kunder og de brancher, de opererer indenfor. Vi har indblik i medarbejderes hverdag, vi kender deres behov for beklædning og vi ved, hvilke krav lovgivningen stiller til netop din type virksomhed, når det gælder medarbejdernes påklædning. Derfor kan du altid regne med at få grundig og professionel rådgivning, der tager udgangspunkt i netop din virksomhed og din hverdag. Og du kan regne med, at dine medarbejdere bliver klædt godt på i netop det tøj, der lever op til deres og hverdagens mange krav om funktionalitet, sikkerhed, komfort og design, lyder det fra indehaver Viggo Krath i en pressemeddelelse.
- Hos Jysk Firmatøj har vi den erfaring og det indblik, der skal til, for at gøre en forskel i hverdagen for din virksomhed, kolleger og medarbejdere. Vi har eksisteret siden 1988, og har gennem årene oparbejdet et unikt branchekendskab og en stærk ekspertise i at sammensætte beklædningsløsninger, der til mindste detalje afspejler vores kunders behov.
Nuværende indehaver Viggo Krath etablerede virksomheden i 1988 under navnet Nordjysk Erhvervsbeklædning. Virksomheden voksede sig hurtigt større og har siden overtaget flere konkurrenter. I dag rækker aktiviteterne langt uden for Nordjylland, og sortimentet udvides løbende.
Firmaet har afdelinger i Hjørring, Aalborg, Kolding og Skovlunde og et team af salgskonsulenter, der servicerer kunder over hele landet.
- Vores kundekartotek omfatter en bred vifte af brancher - både offentlige og private kunder geografisk fordelt over hele Danmark. Vi leverer firmatøj til blandt andet: Offshore-branchen, hospitaler, hjemmeplejen, hotel- og restaurationsbranchen, park og vej, håndværks- og produktionsvirksomheder, pengeinstitutter og mange flere.
- Vi samarbejder med en bred vifte af markedets stærkeste leverandører af vin og kvalitetsbeklædning. I fællesskab dækker de ethvert behov for beklædning og gaver på arbejdspladsen og gør os i stand til at skræddersy netop den løsning, der matcher din branche, din virksomhed og dine medarbejderes behov.