Julestemning i Hirtshals
Det store juletræ og julebelysningen i Hirtshals er nu tændt, og funkler om kap med byens smukt julepyntede forretninger.
Besøgende kan nu nyde den smukke gammeldags julebelysning, og de mange lysende juletræer i gågaden, som elever fra Hirtshals Skole så flot har pyntet.
Tre forretninger Wagner, Klipperen og Irish No.1 var blevet enige om, at dele gratis æbleskiver og bjesk ud 2. søndag i advent, og det var til stor glæde for de mange der havde valgt at lægge vejen forbi Hirtshals.