Julekoncert for fuld udblæsning
Anders Blichfeldt og hans team indtog scenen på Vendelbohus søndag eftermiddag
HJØRRING: Søndag blev domineret af grå skyer og kølig decemberluft. Men inden døre på Vendelbohus var der skruet godt og grundig op for både lys og julestemning.
Her havde SparEvent nemlig allieret sig med Anders Blichfeldt, der leverede julekoncert for fuld udblæsning - Christmas Gospel 2020. Og det var svært at bevare pessimismen i selskab med kunstnerne på scenen.
Publikum kunne efter halvanden time gå ud i den mørke aften en varm og glad oplevelser rigere.