Jul på det gamle kloster
Børglum Kloster har fire weekender med julemarked . klosteret er pyntet op til jul, og der er fristelser for alle sanser i de mange boder
BØRGLUM: Børglum Kloster frister i år med fire weekender med julemarked.
Det er en tradition at Julemarkedet holdes på Børglum Kloster de to sidste weekender i november måned, men i år bliver julemarked udvidet så besøgende også kan opleve julestemningen på Børglum kloster de to første weekender i december.
Julemarkedet er Børglum Klosters største arrangement, hvor klosterets besøgende inviteres med ind i Anne og Hans Rottbølls julepyntede private stuer og i kongesalen
De private stuer er normalt lukket for besøgende hele året, men åbnes i anledningen af julemarkedet.
Der er i år 40 forskellige boder fyldt med unikke varer som kunst, håndværk, keramik, smykker, juledekorationer, håndlavet julepynt, julestjerner og delikatesser.
Den næsten 1000 år gamle klosterkirken er pyntet op og oplyses med stearinlys.