Jul for hele familien

28. november 2017 kl. 11.07

Der bliver masser af julestemning i Tversted på søndag.

Familiegudstjenesten i Tversted kirke begynder kl. 13.00. Kirkens børnekor, KFUM Spejderne fra Bindslev og KFUMs Brassband fra Hjørring medvirker. Sognepræst Johan Hermann Rump vil fortælle en juleprædiken for små og store. Efter gudstjenesten starter det store optog gennem byen med musik og sang, hestevogne og rideheste.

Optoget stopper op ved Ældrecenter Mariebo og synger et par julesange, inden det fortsætter mod Klitgården. Her er der underholdning for børnene, café, salgsboder, smagsprøver mv. både ude og inde til kl. 16.30. Arrangementet er tilrettelagt af Tversted Borger- og Turistforening, Tversted Menighedsråd og Klitgården.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste