Jens Gaardbo gæster Tversted
Tversted Aftenhøjskole kan i år fejre 70 års Jubilæum
TVERSTED: Tversted Aftenhøjskole tager hul på en ny sæson torsdag 7. november med et foredrag af journalist og nyhedsvært Jens Gaardbo fra TV2.
Den kendte tv-vært holder foredrag klokken 19 på “Klitgården” Tversted, Østervej 10 - og alle er velkommen , understreger arrangørerne.
Jens Gaardbo holder foredrag med titlen: “Min vej fra Frederikshavn til TV2 News-studiet”.
I præsentationen af foredraget hedder det:
- Med Jens Gaardbo får du mere end et kendt ansigt. I rollen som foredragsholder har han i mange år udfordret arrangører og er dermed blevet yderst eftertragtet.
Han tør at gå til sit publikum og er aldeles engageret.
- Jens Gaardbo byder med sit foredrag på en underholdede aften, hvor tilhørerne samtidig får noget med hjem, lover arrangørerne i Tversted Aftenhøjskole.
I pausen, serveres der kaffe, vin og kransekage.
Kjeld Larsen vil fortælle lidt om Aftenhøjskolens historie, og Søren Larsen spiller harmonika til aftenens sange.
Der tages 70 kroner i entré ved indgangen.