Ivrigt spot på krimi med Per Drustrup
Pensioneret bibliotekar og ivrig krimilæser giver sit bud på de bedste krimier og spændingsbøger
HJØRRING: Per Drustrup – pensioneret bibliotekar, ivrig krimilæser og bogblogger – giver en kriminelt god gennemgang af de bedste krimier og grumt spændende bøger om mord og andre forbrydelser fra hele verden. Det sker på Hjørring Bibliotek torsdag 28. februar klokken 16. Han vil varme op til årets Krimimesse i Fængslet i april ved at lægge spor ud til de bedste krimiudgivelser siden sidste års Krimimesse.
Alle er velkommen, og tilmelding er ikke nødvendig, lyder det.