Iværksætter- konkurrence om den bedste ide til en ny virksomhed
Iværksættere inviteres til Dynamic StartUp Challenge 2018 med attraktive præmier, som Hjørring Erhvervscenter står bag
Hvilken iværksætter har den bedste idé til en ny virksomhed?
Det er udfordringen i Dynamic StartUp Challenge, en konkurrence for iværksættere i Hjørring kommune.
Der åbnes for ansøgninger om deltagelse i Dynamic StartUp Challenge 2018 1. januar, og sidste frist for ansøgning er 31. januar.
Der er præmier til de tre første i konkurrencen, henholdsvis 40.000, 20.000 og 10.000 kr. samt omfattende gratis rådgivning og plads i det innovative iværksættermiljø GARAGEN.