HJØRRING: Lønstrup Café Bio viser onsdag den 24. oktober kl. 19.30 det israelske drama "Foxtrot".
Dramaet følger forældreparret Michael og Dafna, der bor i Tel Aviv, da de modtager den tragiske nyhed om, at deres søn Jonathan er omkommet i krigen.
De israelske militærmyndigheder vil dog ikke informere det sorgramte ægtepar om, hvor eller hvordan deres søn døde. Ej heller vil de afsløre om hans krop overhovedet er blevet fundet.
"Foxtrot" minder i sin handling om den moderne klassiker Sønnens værelse, hvor en far også forsøger at finde hoved og hale i tabet af et barn.
Filmen vandt den andenstørste pris på filmfestivalen i Venedig i 2017, nemlig juryens pris. Dramaet er instrueret af israelske Samuel Maoz, der vandt Guldløven i Venedig for sin spillefilmsdebut ’Lebanon’ i 2009.
Filmen vises også den 25., 26 og 28. oktober kl. 19.30.

Israelsk drama på lærredet

Foxtrot vises i Lønstrup Café Bio

23. oktober 2018 kl. 06.33
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste