Billede beskrivelse

Irsk musik i Lønstrup

28. oktober 2017 kl. 17.17

Så er der irsk folkemusik med "Tradish" i Lønstrup Café bio lørdag 28. oktober klokken 20.

Dørene åbnes klokken 19.

Tradish blev dannet i 2009 og udgav kort efter deres første CD "Beyond the Borders". Siden har nogle travle år med turneer og koncerter i ind- og udland givet næring og inspiration til deres seneste cd "Roots and Shoots" som der helt sikkert kommer masser af smagsprøver på.

Igennem "Roots and Shoots" tager de tre musikere i Tradish publikum med på en rejse, hvor brændstoffet hentes fra træets rødder og betragtninger af folks liv lige nu.

Rejsen og CD’en starter med en vild nat igennem den vestirske by Galway til nogle af de steder, hvor levende irsk musik i øjenhøjde er velkommen og elsket. CD’en og musikken ender selvfølgelig trygt hjemme igen, der hvor musikken og historien startede.

Efter at "Roots and Shoots" høstede begejstrede anmeldelser tværs over Europa, blev Tradish valgt som ét af 10 bands som repræsenterede Danmark i musikeksport projektet "Danish Roots - Growing in the World"

Entre er 150 kroner og billetter købes på arenanord.dk eller ved indgangen

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste