International konference i Hirtshals om bæredygtigt fiskeri
DTU Aqua er i denne uge vært for en international konference på Nordsøen Forskerpark i Hirtshals, og det med over 100 deltagende forskere i fiskeriteknologi samt repræsentanter fra fiskeri- og redskabserhvervet.
Omdrejningspunktet for konferencen er »Fiskeredskaber og bæredygtigt fiskeri«, og forskerne kommer som medlemmer af både »The ICES-FAO Working Group on Fishing Technology« og »Fish Behaviour (WGFTFB)«. Denne arbejdsgruppen mødes en gang om året og forsyner ICES (Det Internationale Havundersøgelsesråd) og FAO (FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation) med viden om fiskeredskabers påvirkning af økosystemet.
Som bekendt har fiskeriet behov for selektive redskaber i deres daglige arbejde, for at mindske fangsten af uønskede arter, men også for at fiske energieffektivt og naturskånsomt.
Den nyudviklede fiskeriteknologi arbejder med udsmid og konstrueres således at uønskede fiskearter og undermålere ledes ud af nettet i stedet for at blive fanget. Under dette punkt på konferencen, kommer forsker Junita Karlsen fra DTU Aqua, som leder af et projekt finansieret af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond ind på, hvor man som noget forholdsvis nyt, arbejder med kunstigt lys, der skal lede og påvirke de uønskede arter i trawlet, så de selv finder ud og de uønskede arter dermed minimeres i fangsten.
DTU forskeren kommer mere konkret ind på selektive redskaber til jomfruhummerfiskeriet, hvor lys markerer vejen ud for uønskede fisk. Forskeren benytter i forsøget både lys, men også andre net-materialer, for at synliggøre vejen ud af trawlet. DTU Aqua skriver om sin Forskningsgruppe i Hirtshals, at de er internationalt kendt for deres arbejde med at udvikle fiskeredskaber, der fremmer bæredygtigt fiskeri. Desuden udmærker gruppen sig ved at have et tæt samarbejde med fiskeri- og redskabserhvervet om at udvikle og afprøve nye fiskeredskaber. Derfor er der også 15 deltagere fra erhvervslivet med på konferencen.
Konferencen afsluttes den 8. juni.
Kilde: DTU Aqua