Instruktør til filmen Krudttønden gæster Hjørring
Ole Christian Madsen kendte den dræbte filmmand Finn Nørgaard, der døde under terrorangrebet i februar 2015
HJØRRING: MovieHouse Hjørring inviterer til forpremiere på filmen Krudttønden 26. februar, og filmens instruktør og manuskriptforfatter Ole Christian Madsen gæster biografen i Hjørring ved forpremieren.
Filmen ”Krudttønden” er inspireret af de virkelige hænder omkring terrorangrebet på Kulturhuset Krudttønden og Københavns Synagoge i februar 2015. Ole Christian Madsen, kendte den dræbte filmmand Finn Nørgaard, og har tidligere arbejdet med historiske film - blandt andet Flammen og Citronen samt Steppeulven.
Krudttønden udstpiller sig i det isnende kolde Europa, hvor folk er ved at komme videre efter det chokerende terrorangreb på Charlie Hebdo tidligere på vinteren, men i København har den prøveløsladte kriminelle, Omar, sine egne planer.
Filmmanden, Finn, den jødiske vagtmand, Dan, og den nedslidte aktionsstyrkebetjent, Rico, lever deres forskellige liv uden at vide, at de inden længe vil have krydset Omars spor i en fatal og skelsættende nat.
Der er oplæg til filmen klokken 17 den 26. februar og filmstart er klokken cirka 17.30.